Vacciplant

Biologisk produkt mod svampesygdomme.

Det aktive middel i Vacciplant, laminarin, er et naturligt forekommende stof ekstraheret fra en brunalge, som i øvrigt anvendes i fødevareindustrien. Vacciplant stimulerer afgrødens modstandsmekanismer og styrker derved modstands­ dygtigheden mod angreb. Der er ikke direkte effekt på eksisterende angreb. Risiko for resistens er lav.

Anvendelse

Vacciplant kan anvendes i et behandlingsprogram afvekslende med kemiske svampemidler. Hvis der alene anvendes Vacciplant i programmet, kan effekten være nedsat ved kraftige angreb.

Vacciplant anvendes forebyggende før symptomer ses. Fortsæt med Vacciplant med 5–10 dages interval afhængigt af vejrforhold. Hvis der optræder symptomer på angreb skiftes til et passende kemisk svampemiddel. Når et angreb er slået ned, kan der anvendes Vacciplant igen. Der må anvendes op til 7 behandlinger pr. sæson i jordbær og op til 20 i æbler/pærer.

Vacciplant kan med fordel anvendes i de sidste behandlinger, da der ikke er nogen sprøjtefrist – og planter kan håndteres umiddelbart efter behandling. Der må behandles frem til stadium BBCH 89, som er ved afsluttet høst.

Vacciplant kan anvendes både udendørs og indendørs.